Nordhavn Vinterbaderklub, NorVin er etableret af vinterbadere i Århusgadekvarteret, Nordhavn. Vores formål er at skabe et attraktivt og lokalt forankret tilbud for vinterbadere.
Vi er en medlemsbaseret forening, som hører under Nordhavns Idrætsforening – Nordhavn IF. Nordhavn IF er paraplyorganisation for idrætsforeninger i Nordhavn. Vi deler Aktivitetshus, herunder sauna med flere af disse foreninger. Derfor bliver beslutninger om brug, drift og investeringer taget dels i en Tværgående gruppe, der repræsenterer alle klubber i Aktivitetshuset samt i bestyrelsen for Nordhavn IF.
Vi deler Aktivitetshuset med følgende klubber:
- 2150 Løb og Motion
- AC Pain (Løbeklub)
- Copenwater (Havsvømning)
- Havkajakklubben Svanen
- Kajakklubben Nordhavn
- Nordhavn Iceswimmers
- /tri club
- Watersport Østerbro
Medlemstatus Januar 2024
2050 medlemmer med adgang til sauna/Hvide armbånd
1594 medlemmer uden adgang til sauna/Røde armbånd
2080 på venteliste
Dette er kun tal for NorVin
Vedtægter for Nordhavn Vinterbaderklub
Lidt historie
Vi startede med at være en mindre gruppe, der nød at starte dagen med et dyp i Øresund hele året rundt og som stiftede klubben d. 2. november 2016. På det tidspunkt havde vi ikke andet end vandet. I 2018 fik vi en en fin badezone og kunne glæde os over den store aktivitet fra de mange badende. Vi manglede stadig sauna og omklædning. I stedet havde vi mange gode weekender med telt- sauna og koldt vand.
I 2019 indviede Københavns Kommune det fine, flydende aktivitetshus med sauna, omklædning og fællesrum. By og Havn har stået for etablering og bygning af huset, som siden blev overdraget til Københavns Kommune. Driften af faciliteten står Nordhavn IF for, men alt større vedligehold og forbedringer står Københavns Kommune for.
Saunaen kunne tages i brug omkring juletid 2019, men starten har ikke været gnidningsfri. Først en brand, andre tekniske problemer og herefter Corona i 2020 har givet mange bump i opstarten. I vinteren 2020/2021 gav skadedyr yderligere problemer med vand, kloak og el.
Siden har Københavns Kommune renoveret Aktivitetshuset, så det svarer til den standard, der er for idrætsanlæg i Københavns Kommune, men der er desværre stadig udfordringer med huset. Bestyrelsen og Nordhavn IF arbejder i hærdigt for at få løst de problemer, der opstår.
Nyhedsbreve
Nyhedsbrevene er alle pdf-filer. Når du klikker, vises de i nogle browsere som en lille boks nederst til venstre, og her kan du så vælge “Åbn” eller “Gem som”.
I andre browsere får du en dialogboks foroven til højre, hvor du ligeledes kan vælge “Åbn” eller “Gem som”.
Materiale til generalforsamling 2024
Referater, årsberetninger, regnskaber mv.
De fleste dokumenter herunder er pdf-filer. Når du klikker, vises de i nogle browsere som en lille boks nederst til venstre, og her kan du så vælge “Åbn” eller “Gem som”
Referat fra generalforsamling 2023