Foredrag om vinterbadningens glæder

Ursula Bach, som netop er udkommet med bogen: Et selvkærligt frirum med vinterbadning holder foredrag i CodeNode, Gdanskgade 2, Nordhavn.
Ursula fortæller om sine oplevelser med vinterbadning. Fra hendes overvindelse ved første gang, over de gode råd til den, der skal starte, og hvilket udstyr man skal bruge, til hvor det er godt at bade og om at lære at være rolig i kulde, at få styr på sin vejrtrækning, om at tømme sit hoved og at være med i et vinterbadefællesskab med grin og samvær.
Ursula har kun badet i fem år, og hun havde alle de klassiske forbehold om, at det kun var de allersejeste, der badede, at det var mærkeligt at være afklædt sammen med andre osv. Hun betragtede sig selv som en kropsgenert frossenpind, og hun kunne tilmed ikke svømme. Nu fem år efter er hun helt solgt. Til det kolde vand, til de fantastiske naturoplevelser, til fællesskabet, til det frirum, der giver hende mulighed for at koble helt fra og bare være sig selv.
Ursulas nye bog er en personlig beretning om vinterbadning til inspiration for os alle. Krydret med de smukkeste fotografier fra Ursulas dage på badebroen, i solopgange, med og uden is og altid med det store smil på. For som hun siger: ”Det er pokkers svært at være i dårligt humør, når der pumper lykkehormoner rundt i kroppen.”
Der vil være mulighed for at købe Ursulas bog til en reduceret pris efter foredraget.
Pris 150,- kr.
Tilmelding via medlemssystemet. Medlem – Nordhavn Vinterbaderklub.
Gå ind under dine medlemsoplysninger, klik herefter på Sæsonhold, så kommer foredraget frem.
NorVin giver en øl eller sodavand – og et unikt NorVin håndklæde til brug i saunaen (hvis du ikke allerede har fået ét)
Tjek Ursula ud på Instagram eller her Et selvkærligt frirum med vinterbadning – Ursula Bach – Turbine
