Hold øje med rødt flag pga. etablering af stenrev, der kan medføre forurening af badevandet.
Nye åbningstider 05.00 – 22.00 da der vil blive gjort rent på anlægget fremover fra kl. 22.00

Praktisk info, regler og anvisninger

Saunaovnen er tændt i perioden 1. oktober til 1. juni i tidsrummene

Mandag05:00 – 21:30
Tirsdag05:00 – 21:30
Onsdag05:00 – 21:30
Torsdag05:00 – 21:30
Fredag05:00 – 21:30
Lørdag06:00 – 21:30
Søndag06:00 – 21:30

OBS. Rengøring foretages fra kl. 22. Derfor skal alle forlade sauna, omklædning, toiletter og fællesrum inden kl. 22, så rengøringspersonalet kan komme til.

Sauna og omklædningsrum låses mellem kl. 22.30 – 05.00.

Saunaen holder varmen godt 1 time, efter at den er slukket.

Opvarmning af sauna tager ½-1 time, efter at ovnen er tændt.

Regler og anvisninger for både sauna og Det Fælles Aktivitetshus kan ses her til højre.

HUSK!
Armbånd (både røde og hvide) er personlige og må ikke må lånes ud.
Misbrug vil medføre eksklusion af klubben.

Husk altid at bære hvidt armbånd synligt i saunaen.

Du kan invitere gæster med, når der er gæstedag en gang om måneden i vinterperioden. Ellers er det ikke muligt for andre end medlemmer af foreningerne under Nordhavn IF at benytte indendørsfaciliteterne som sauna, omklædning, toiletter og fælleslokale. Dog er handicaptoilet uden for porten offentligt.

I sommerperioden er porten åben for offentlig adgang til det udendørs område på det flydende aktivitetshus.

Drifts-info: Nyheder fra vores flittige viceværter

9. juni

Skraldespande
Der er nu monteret en skraldespand umiddelbart udenfor mellemgangen (Til h. for døren til mellemgangen). Brug meget gerne skraldespandene der er rundt omkring. 

Damernes omklædning
Nogle har sat hængelåse på skabene i damernes omklædning. Da man ikke kan reservere et skab ved at sætte lås på, vil de blive klippet op i forbindelse med næste rengøring fredag – med mindre de er blevet fjernet af ejerne. 
Den låge, der var brudt op med knækket hængsel til følge, er fixet nu.
Øverste låge til venstre skal ikke benyttes, da glideskinnen/listen er fejlagtigt udført.

Begge omklædningsrum
Begge ventilatorer i omklædningen udskiftes i morgen. Desværre er der i mellemtiden kommet en del skimmel på væggene. Det forsøges fjernet fredag ifm. hovedrengøringen af div. lokaliteter. 

26. april

Toiletter er spulede og virker igen. Alle lokaler er gjort rent.

22. april

Vores toiletter driller lige pt. og er derfor aflåst. Der er bestilt kloakservice. Det er vigtigt at respektere lukningen, da vandet ikke løber ud i kloakken, men ud på gulvet i mellemgangen.

Pumpealarmer: Elektrikerne er i gang med at opsætte pumpe-alarmmeldere i begge omklædningsrum. En rød lampe lige indenfor døren vil alarmere om at pumpen i saunaen ikke kører korrekt. Det vil betyde at man ikke må bruge saunaen pga. “oversvømmelse”.  

d. 4. april

Saunaen virker ikke mere. Der kommer reparatøren onsdag d. 10. april. Det er ikke sikkert, at han klarer opgaven på dagen, men så finder han en løsning. Samme dag kl. 0900 kommer der en tømrer og måler op til nye bænke i saunaen. 

OBS OBS Nyt rengøringskoncept, som får betydning for åbningstider

Fremover vil omklædningsrum og sauna HOVEDRENGØRES hver fredag (kan også blive en torsdag og så meldes der ud i god tid) med start fredag d. 12. april 2024. Det betyder, at DFA lukker ned for adgang til de nævnte lokaliteter i tidsrummet – omkring 1300-15.00. Det vil sige, at i disse tidsrum, er der ikke adgang til omklædningsrum og sauna. 

ALT indhold i lokalerne (efterladt tøj, håndklæder, sko m.v.) vil blive kasseret. 

d.20/3

Helt uventet fungerer saunaen åbenbart igen uden de sædvanlige fejl. Der er dog tilkaldt hjælp fra Sagatrim, der vil gennemgå installationen – Skulle saunaen blive ved med at fungere er det jo fint, men for en sikkerheds skyld, har vi sikret den mobile sauna`s tilstedeværelse på GP indtil 1/5-2024. HVIS den fejler igen, må vi henvise til den mobile sauna. 

Vi får meget snart renset vores kloakker og håber det vil hjælpe pumpen i mændenes omklædning – en pumpe der åbenbart stopper i tide og utide.

d. 26/2

Sauna:
Der var i sidste uge et sauna-udfald. Årsagen var tilsyneladende en strømafbrydelse. Det havde altså intet med saunaen at gøre. Den har aldrig været så stabil som nu.

Bedre luft i omklædning mm
Der har i et stykke tid været en dårlig lugt i omklædningen. Det kommer fra hår mm i afløbene. Derfor blev ALLE vandlåse udskiftet. De gamle renses og vil kunne bruges som reserve.
ALLE ventilatorspjælde er renset for støv, og der kan igen suges luft ind i lokalerne. Det er forudsætningen for et nogenlunde fugtfrit miljø i lokalerne.
Elektriker er bestilt til udskiftning af blæseren i kvindernes omklædning.
Kloakkerne trænger endvidere til at blive renset – kommunen bliver kontaktet om det.

Oversvømmelse i omklædning. mm
Pumperne i omklædnings/sauna-delen stod af fredag eftermiddag. De blev fixet, og det hele kører igen. Det har vist sig , at der manglede en vandlås i herreomklædningen, og det har sandsynligvis bevirket, at pumperne er blevet overbelastet af møg.  

Nyttige links

Guide til vinterbadning fra Hjerteforeningen

Se badevandskvaliteten på Badevandsudsigten

Info om drift og arrangementer på fælles side for alle klubberne Det Flydende Aktivitetshus

Rabataftaler

Følgende tilbyder rabataftaler til medlemmer af NorVin

Nordic Strong

  • 10% ved 5-10 personer 
  • 15% ved 10-20 personer 
  • 20% ved +20 personer 

Kontakt Nordic Strong på mail: studio@nordicstrong.com

Nordic Revival i Nordic Strong – nyt studio room I Nordic Strong

NorVins medlemmer kan få 3 måneders medlemskab for 425 om måneden fra 16. september til 16. december. Det svarer til 50%. Andre får tilbudt 40% rabat i de første måneder.

Medlemskabet inkluderer hold i det nye Nordic Revival studio room (Pilates, Yoga, Breathwork, Stretch & Mobility) samt adgang til sauna. Der er et håndklæde pr. visit.

Brug koden norvinrevival på Nordic Strongs hjemmeside.