"Fra vinterbader til VM i Sibirien"
NorVin udbyder nu et spændende livsstils- og
motivationsforedrag med issvømmer Mette Thomsen.
Måske er vinterbadning noget nyt for dig? Eller måske er du
rutineret vinterbader med smag for mere - fx disciplinen
issvømning, i hvilken Mette har hentet en række medaljer på 450
meter distancen i både Lapland og Sibirien.
Med smittende engagement og humør leverer issvømmer og coach,
Mette Thomsen, et foredrag, hvor budskabet kort og godt er, at
alle, som har lyst, kan vinterbade og endda svømme længere
distancer i iskoldt vand. Det er en mental øvelse og en unik
måde at flytte grænser for sig selv i fællesskab med andre.
Mette har en ambition om, og arbejder målrettet på, at
issvømning skal blive en national sport i Danmark. Derfor er hun
også at finde på alle de vigtige stævner - både i Skandinavien
og ved verdensmesterskaberne.
Det første foredrag handler om, hvordan man kommer godt i gang
med vinterbadningen - og måske mere end det? Det næste om,
hvordan man for alvor kommer i gang med issvømmerdisciplinen.
Læs mere om Mette Thomsen
her...
Foredragene afholdes i Big Bio Nordhavn under hensyntagen til
alle gældende Covid19 forholdsregler. Mulighed for 91 deltagere
per gang.
-Foredrag 1: 26.november kl.19-21 i BigBio Nordhavn
-Foredrag 2: 14.januar kl.19 - 21 i BigBio Nordhavn
Tilmelding til foredraget foregår via
medlemssystemet fra onsdag
den 11.november 2020 kl. 12
Hvis man udebliver uden forudgående afbud, vil der blive
opkrævet 50 kr. for manglende deltagelse. |
 |