Forside Begivenheder/Nyt Praktisk info, regler mv. Foreningen Medlem Kontakt Arkiv Links


GOPLER & BOBLER

Onsdag d. 9. marts kl. 19.00 - 20.30 i Big Bio

Du kender det godt. Du står ved havnekanten og vil bare gerne i vandet, men så spotter du en ulækker geléagtig gople. Hvad gør du?

I NorVin oplever vi af og til gopler i havnen, og det kalder på spørgsmål a la: "Hvordan kan man spotte at goplen er farlig? Og hvor farlig er den egentlig? Hvorfor brænder de? Har den følelser? Og hvornår og hvorfor kommer de i havnen?"

Dyk ned under havoverfladen med havbiolog Michael Hansen fra Øresundsakvariet og få svar på dine mange spørgsmål om goplernes forunderlige liv.

Foredraget vil vare ca. en time, hvorefter der serveres et glas bobler i Big Bio.

Det er gratis for medlemmer, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig via medlemssystemet eller ved mail til admin@nordhavnvinterbaderklub.dk. Ved udeblivelse eller afbud på dagen opkræves 75 kr.

Vel mødt
Bestyrelsen
 

   

 

 

Nordhavn Vinterbaderklub    ·    Sandkaj Badezone    ·    Sandkaj 30    ·    2150 Nordhavn     |     CVR nr.: 38159097